,

NY - MIGHTY MONDAY opkøber Staircase Consulting

3 minute read
Staircase Consulting og MIGHTY MONDAY startede samarbejdet i januar 2021, hvor CEO og stifter af Staircase Consulting, Lars Gjøls-Andersen, brugte samarbejdspartneren som underleverandør på flere store projekter.

 

Siden samarbejdets begyndelse har begge virksomheders kompetencer matchet hinanden. Det har fra start været tydeligt for begge, at virksomhederne er stærkere sammen end hver for sig. Derfor har man nu valgt at gå sammen og skabe fremtidens digitale marketingsbureau.

Sammen har Staircase Consulting og MIGHTY MONDAY vundet en række spændende kunder og drevet flere store projekter i Danmark og i udlandet. Dette vil blive fortsat i fremtiden, hvor også ønsket om at binde det traditionelle mindset forbundet med marketing sammen med et mere digitalt approach.

“Nogle af de udfordringer, jeg ser i vores branche, er, at digital marketing er blevet et “quickfix”. Det har ikke længere den dybde, det engang havde. Omvendt har mange traditionelle bureauer ikke et “digital first” mindset – noget, vi oplever stor efterspørgsel på. Da vi startede samarbejdet med Lars, kunne vi hurtigt mærke, at hans mange års bureauerfaring gav vores digitale produkt mere dybde. Hele vores tilgang til performance blev udfordret, og vi kunne se, at vores fælles synergier gjorde, at vi kunne gå til kunderne med et andet strategisk mindset,”

siger Martin Dean, partner og medstifter af MIGHTY MONDAY.

 

Et løft til begge forretninger

For MIGHTY MONDAY er det vigtigt at kunne arbejde med kunderne med en forretningsmæssig tilgang, som ikke udelukkende er styret af de enkelte kanaler og de sidste decimaler. Sammen er de lykkedes med at skabe fantastiske resultater for kunderne, hvor arbejdet med alle led i kunderejsen og skabt en ensartet brandoplevelse i alle touch-points; fra koncept til teknik.

“Jeg har oplevet MIGHTY MONDAYs team som førende eksperter inden for de digitale marketingsdiscipliner. De skaber ekstraordinære forretningsmæssige resultater. Vi har udviklet og lanceret brands både i Danmark og i udlandet, og skabt stærke betingelser for forretningernes vækst. Vi arbejder åbent og tillidsfuldt med kunderne, så der er høj transparens i alle led. Nu er vi klar til at tage næste skridt og sammen med MIGHTY MONDAY løfte forretningen til et endnu højere niveau. Vi kan allerede nu mærke på vores kunder, at samarbejdet bliver mødt med stor interesse og åbne arme,”

siger Lars Gjøls-Andersen, CEO i Staircase Consulting.

CEO i MIGHTY MONDAY, Anders Hviid, har planer om fortsat vækst, selvom der kan blive længere mellem opkøbene fremover.

“Selvom vi befinder os i en ret usikker tid, hvor vi fremover nok vil se færre opkøb af virksomheder, så har vi ikke tænkt os, at ligge på den lade side. Vi har en klar plan om at vækste forretningen. Med Lars & teamet ombord kan vi blive endnu skarpere på vores kerneydelser og skabe et stærkt konkurrencedygtigt brand. Med dette opkøb styrker vi vores position i markedet og fortsætter som et af danmarks hurtigst voksende bureauer.. Hvis ikke det hurtigste?.”

MIGHTY MONDAY er et full-service digitalt bureau med 27 medarbejdere, og arbejder for bl.a. UNDO, Implement Consulting Group, UNITY, Planet Nusa, Sticks’n’Sushi, Forsikring & Pension, m.fl.

staircase x mighty

Fra Arkivet: Artikel fra 12. august 2022