Social Media Specialist

Social Media Specialist

Vil du være den bedste til at udvikle kreative og effektive strategier på sociale medier?

Vi kan lære dig det, men du skal selv ville det. Vi søger en Social Media Specialist med motivationen om at blive blandt af de aller skarpeste i arbejdet med strategisk og kreativ betalt annoncering på sociale medier. Som Social Media Specialist vil dit arbejde bestå i at udvikle og implementere kreative og effektive strategier for kunder, baseret på data og på tværs af sociale platforme. Dit arbejde vil altid tage udgangspunkt i et solidt kendskab til dine kunders forretning med henblik på at øge dennes online synlighed og salg.

ANSVARSOMRÅDER

En Social Media Specialist har sin hjemmebane på de sociale platforme, såsom Facebook, Instagram, LinkedIn, Pinterest Snapchat og Twitter. En specialist forstår at bruge platformenes mange funktioner og egenskaber til at sammensætte det bedste miks af initiativer for en kunde, og desuden kunne indtænke disse i det større marketingmiks på tværs af andre marketingkanaler.

Du vil gennemgå et intensivt læringsforløb, som vil ruste dig til det daglige arbejde med kunder. For os er det vigtigt at give dig det bedste afsæt til både det teoretiske og praktiske arbejde med betalt annoncering på sociale medier, men i ligeså høj grad at klæde dig ordentligt på til at kunne varetage den daglige kommunikation med vores kunder – begge dele er i højsædet hos MIGHTY MONDAY.

Fra start vil  du blive inkluderet i udarbejdelsen af pitches og være med på møder med både nye, potentielle kunder samt eksisterende kunder. Du vil fra start blive koblet på projekter og med tiden overtage og drive dine egne kunder.

NYT HOLD MED MANGE ÅR PÅ BAGEN

Vi er et relativt nyt hold – med mange års erfaring i branchen at støtte os til. Dette er chancen for at komme tidligt med på vores hold, sætte dit personlige præg på vores miljø, vores arbejdsgang og processer og vokse sammen med os.

MIGHTY MONDAY

Vi går meget op i, at det skal være fedt at møde ind på sin arbejdsplads. MIGHTY MONDAY skal være stedet, der emmer af god energi, dygtighed og passion, og måske vigtigst af alt, stedet, hvor alle har god tid til at tage sig af alle kunder og alle arbejdsopgaver.

Vi ved, hvilke konsekvenser det kan have for produktet, der kommer ud i den anden ende, når man ikke har tid nok. Det er det, der er grobund for hele vores virksomhed.

Hos MIGHTY MONDAY vil vi gerne sætte en helt ny standard for, hvad det vil sige at arbejde med marketing med et bureau og som et bureau. Vi vil være stolte, dedikerede og ærlige ambassadører, for alle vores kunders brands. Dem, der forstår dig og din forretning, og som du kan stole på, når vi sidder med fingrene dybt nede i maskinrummet. Det har været målet lige fra start – og det er det stadig.

Vil du være med?

PRAKTISK INFO

– Opstart hurtigst muligt
– Fuld tid
– Løn efter kvalifikationer
– Pension
– Frokostordning
– Bonusordning

Leave a Reply

Your email address will not be published.