Først og fremmest, skal der være en præmis for, at din strategi kan komme til sin ret. Altså, at du skal have et langsigtet mål, der først skal defineres.
Vi ser en strategi, som det bedste fartøj til at nå frem til de langsigtede målsætninger. At skabe en strategi må ikke være målsætningen i sig selv.
For så dør funktionerne... eller billedet bliver som minimum lidt mudret.
Så start med at få defineret, hvad den ideelle løsning er - altså dit problemfelts ideelle løsning. (Det kommer vi tilbage til).
Der er flere måder at gøre det på. Og én af dem kunne være at bruge SMART Goals til at definere dine KPI'er.
SMART er en forkortelse for: Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk, Tidsafgrænset.
Specifikt: Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være:
Hvad vil vi opnå? Hvorfor? Hvem er målgruppen? Hvad forstår vi ved ord som eksempelvis ”god” eller ”fælles sprog”?
Målbart: Det kan dokumenteres, at målet er nået, og ændringerne er indtrådt. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt? Hvad har vi (når målet er nået) som vi ikke har nu?
Accepteret: Alle, som skal levere resultaterne, bakker op om målet. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Giver målet mening for alle – politikere, ledelse og praktikere? Kan alle involverede se egen rolle og ansvar?
Realistisk: Målet skal hænge sammen med virkeligheden. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Tror vi på, at målet kan nås i løbet af samarbejdsperioden? Har vi ressourcer (økonomi og medarbejdere) til at nå det? Hvad kan understøtte vores mål? Hvad kan modarbejde vores mål?
Tidsafgrænset: Fremgår det tydeligt, hvornår målet skal være nået? Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal være nået? Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål?
Leder du efter en anden metode, eller vil blive endnu mere specifik, kan du bruge "Get-Who-To-By" metoden. Formålet med en Get-Who-To-By-sætning er at indkapsle din strategi på en præcis og forståelig måde, som du kan bruge i dine langsigtede målsætninger.
Vær opmærksom på, at det naturligvis skaber en forsimpling af dit problem, men det kan ofte være hjælpsomt, når du forsøger at definere noget komplekst. Du kan derfor godt have flere GWTB sætninger i din overordnet strategi.
Eksempel fra en Wildfire kampagne: Nemlig.com
Get people who shop groceries online, who wants to get everything they need delivered, to see that fish bought at Nemlig.com, is just as fresh as from their local fishmonger, by showing them the whole process, from the sea to their frontdoor.
Om du ønsker at bruge specifikke værktøjer til at blive præcis - eller du har det hele i hovedet - er underordnet. Det handler i alt sin enkelthed om, at strategi er det kompas, du bruger til at sejle mod en fastsat kurs.
Både for at vide, om du holder kursen, men også for at blive klar over, hvis du driver væk fra din kurs.
Derfor er strategi vigtigt.
Det fastsætter en kombination af forudindtaget "best practises" for at løse dit problem- noget du kan falde tilbage på eller holde fast i, når der kommer høj søgang.
Nok om skibs analogierne. Nu skal vi fokusere på, hvad en strategi skal indeholde og forholde sig til.
Ifølge Mighty Monday skal en strategi i grove træk indeholde/behandle 4 ting:
En forklaring og forståelse af problemet
En måde til at behandle denne problemstilling
Et eller flere specifikke taktiske tiltag til at løse dette problem
Feedback, hvor man implementerer sine learnings og går "Full-Circle"
Som tidligere nævnt, vil dine målsætninger med sikkerhed tage udgangspunkt i et givent problemfelt.
Du har nok en overfladisk ide om problemet, men det skal være en uddybning af dit problem og gerne understøttes i data eller trends, der kan dokumentere, at du står over for en given udfordring.
Det er her, du skal kunne forklare (og forsvare) over for hvem som helst, hvorfor landet ligger som det gør. Hvorfor udfordringen ser ud som den gør - og hvordan den potentielt kan udvikle sig ud fra din data, så man fra start af gearer sig til at være omstillingsparat.
Derfor skal du kigge indad: Hvad er jeres problemfelt, hvad skyldes problemfeltet og hvordan har det specifik indflydelse på netop din virksomhed? (...beviseligt...)
I Mighty Monday regi er vi begyndt at arbejde meget med Employer Branding, fordi det er gået op for mange virksomheder, at det i stigende grad bliver sværere at tiltrække talenter og at talenterne ikke længere befinder sig de samme steder.
Og ja, dataen understøtter ovenstående:
73% af Millennials fandt deres seneste job gennem sociale medier.
49% af professionelle følger virksomheder på sociale medier, for at holde sig opdateret på deres åbne stillinger.
Her må det faktisk ikke blive for taktisk. Havde det været en universitets afhandling, ville en anbefaling være, at du skal analysere, men ikke konkludere (endnu).
Der bliver kigget i overordnede termer, tilgange, modeller eller best practises på, hvordan et defineret problemfelt kan løses ved netop din virksomheds landskab og kompetencer.
Når Mighty Monday arbejder med strategi, kigger vi på vores målsætning i den ene ende, vores problemstilling i den anden - og så tager vi alt ind i mellem, skiller det ad og sammensætter det på ny, så det giver maksimal nytte for at løse udfordringen.
Lad os kalde det LEGO-metoden.
Vi skiller et allerede bygget LEGO hus ad, for at sammensætte det på ny, mest effektivt, mod den nye strategi, kampagne eller projekt.
På den måde optimerer vi tilgangene mest mulig og drager maksimal nytte af alle ressourcer tilgængelige.
Denne tilgang kan relateres til den mere kendte "kosmos-kaos-kosmos-model", hvor der tages udgangspunkt i et kosmos (orden), men med mangler (dit problemfelt) og gennem kaos forsøger at løse udfordringerne, for at skabe et forbedret kosmos - en "ny-orden".
I vores givne scenarie er kaos, hvor vi forsøger at arbejde med en strategi, for at åbne en ny og forbedret kosmos.
Når du har karakteriseret dit problem - og opstillet en måde at løse det på - skal du have "udfyldt din strategi med byggeklodser".
Så, hvordan passer de brikker du har til rådighed aktivt ned i din strategi? Hvordan bruger du bedst mulig dine ressourcer eller afdelinger for at opnå sin langsigtede KPI?
Alt afhængig af, hvordan din strategi bliver er det meget forskelligt. Og i virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser. Det kan derfor være svært at konkretisere.
Men vi kan prøve.
Da vi i Mighty Monday satte en ny marketingsstrategi rykkede vi rundt på alle vores klodser i bestræbelserne på at genere trafik, forretning og opmærksomhed, udelukkende gennem outbound marketing.
Outbound marketing værende den "måde" vi ønskede at behandle vores "problemfelt" på:
"Hvordan opnår vi en mere effektiv opmærksomheds- og penetrationsgrad i en stigende informations konkurrence?".
Det betød mange ting, men blandt andet betød det, at alle ressourcer blev flyttet væk fra salg og over i branding og content marketing. At budskaberne i det, vi kommunikerer, altid underlægger sig enten branding, faglig ekspertise eller tiltrækkende underholdningsværdi - fordi de skal understøtte outbound marketing bedst mulig.
Groft sagt, gik vi væk fra push marketing og over til fuld pull marketing. Altså, content-creation. For det fortalte vores strategi os, vi burde. Derfor er alle aktive handlinger fra marketing nu, ud fra et out-bound perspektiv.
Vi kan ikke give hele the secret sauce væk, men har du læst med så langt, har konceptet jo allerede virket lidt... (mind-fuck) 😉
I en anden given strategi med tilhørende problemfelt, ville de konkrete løsninger være fuldstædig anderledes. Hvorfor? Fordi problemfelter er forskellige - og det er tacklingen af dem derfor også.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at arbejdet med strategi er en dynamisk proces, der hele tiden forandrer sig. Så, hvis du tror strategien skal lægges én enkelt gang, er du gal på den.
Vi anbefaler, at du lægger en ny strategi minimum én gang om året - også fordi, dine KPI'er kan ændre sig uanset om du arbejder med strategier inden for marketing, salg, content - eller noget helt andet.
Det er her, at feedback, learnings eller nye udfordringer skal feede ind i, hvad der bliver det nye problemfelt.
Du har med garanti gjort dig en masse erfaringer, som vil påvirke dit nye problemfelt, men også give dig et helt nyt perspektiv på løsningerne. Så husk at stoppe op, evaluere, re-gruppere og start processen på ny.
På den måde er du sikker på, at du har det mest fyldestgørende billede, når du lægger en ny strategi.
Alt i alt handler det om at få mappet hele din strategiproces. Det er et holistisk billede, hvor alle fire elementer (problemfelt, behandling, løsning, målsætninger) er vigtige.
Uden problemfeltet kan dine KPI'er være helt ved siden af. Og uden korrekte KPI'er, er det umuligt at lægge en målrettet strategi - med målrettede aktiviteter.
Se at få styr på alle 4 elementer, sæt sejlbåden i vandet og se den cruise der-ud-af.