CASES

Corpay One fik flere leads og free trials

Skrevet af Mighty Monday | 14-03-2024 09:04:02
 

Udfordring

For at udvikle en struktureret og skalérbar Google Ads strategi, der øger antallet af demoer og free trials i et konkurrencepræget B2B SaaS-marked med høje klikpriser og lange kunderejser, udviklede vi en tilgang der kunne implementeres trin-for-trin.

 

Løsningen / Tilgangen

Vi definerede en strategi som blev foldet ud i en løsning igennem følgende trin:

  1. Analyse af målgruppe
    Vi startede med at identificere målgruppen og deres specifikke behov. Vi forstod deres pain-points og hvordan Corpay One’s produkt kunne imødekomme deres behov.

  2. Udarbejdelse af søgeordsanalyse
    Vi gennemførte en dybdegående søgeordsanalyse for at identificere de mest relevante og effektive søgeord, der relaterer sig til produktet og målgruppen. Vi fokuserede på både primære og sekundære søgeord for at nå ud til nye potentielle kunder på forskellige stadier af deres købsrejse.

  3. Retænkning af kampagnestruktur
    Vi opdelte vores kampagner i en struktur, der gjorde det muligt for os at få de nødvendige indsigter til at kunne foretage performance optimeringer baseret på primær data. Dette gjorde det muligt for os at målrette vores annoncering mere præcist og lette analysen og optimeringen af vores kampagner.

  4. Annoncetekst og annonceudvidelser
    Vi udarbejdede relevante og informative annoncetekster, der fremhævede produktets unikke egenskaber og opfordrede potentielle kunder til at booke en demo eller tilmelde sig en free trial. Vi anvendte også kampagnespecifikke annonceudvidelser for at forbedre vores annoncers synlighed og eksponere yderligere information om produktet og dens egenskaber.

  5. Budstrategi og budgetstyring
    Vi testede forskellige budstrategier for at finde frem til rette setup. Vi monitorerede og tilpassede regelmæssigt vores budgetter og bud for at optimere vores ad spend og opnå de bedst mulige resultater.

  6. Målretning og ekskludering af søgeord
    Vi ekskluderede specifikke målretninger og søgeord for at undgå irrelevante klik og reducere spild af ad spend. Dette sikrede os en øget effektivitet og højere konverteringsrate.

  7. Landingssider og konverteringssporing
    Vi testede konverteringsoptimerede landingssider for at øge antallet af tilmeldinger til demoer og free trials. Vi implementerede også konverteringssporing for at overvåge effektiviteten af vores kampagner og identificere områder, hvor vi kunne forbedre vores opsætning. Dette inkluderede blandt andet udvikling og tilføjelse af bløde konverteringsmål som supplment for de primære konverteringsmål.

  8. Løbende optimering og analyse
    Vi analyserede regelmæssigt på den nye data og foretog løbende justeringer af vores annoncer, søgeord, bud og målretning for at forbedre vores indsats på Google Ads. Vi testede også forskellige annoncevariationer, budstrategier og målgruppemålretninger for at finde de mest effektive metoder til at øge antallet af konverteringer.

  9. Remarketing kampagner
    Vi implementerede remarketing kampagner for at gøre opmærksom på os selv over for potentielle kunder, der allerede havde vist interesse for produktet, men endnu ikke havde tilmeldt sig en demo eller free trial. Dette hjalp os med at øge konverteringsraten og være til stede når brugerne allerede havde vist interesse.

  10. Integration med CRM og marketing automation
    Vi integrerede vores Google Ads kampagner med Hubspot for at automatisere opfølgningen på leads. Dette hjalp os med at sikre flere indsigter, mere data og øge antallet af kvalificerede leads.



 



Hiv endelig fat i os

Vi har smøget ærmerne op - og er klar til at hjælpe dig med bruge Google til at skabe flere leads og effektivisere kunderejsen. 

Vil du høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig, så tag fat i os nu.